Tingene vi bliver ved med at udskyde, og hvorfor vi burde lade være

De fleste af os har en usynlig liste kørende i baghovedet. Det er ikke to-do-listen på køleskabet, men den anden liste, den med tingene vi hele tiden regner med at tage fat på “når der bliver tid”. Problemet er bare, at den tid sjældent melder sig af sig selv.

Nogle af punkterne er små og praktiske. Andre er større og handler om vores krop, vores hjem eller vores forhold til de mennesker vi holder af. Fælles for dem er, at de sjældent bliver mindre af at vente.

Hvorfor vi udskyder det vigtige

Udskydelse handler næsten aldrig om dovenskab. Ofte er det de vigtigste ting vi skubber længst, fordi de kræver, at vi tager stilling eller giver slip på noget. Det føles lettere at lade dem ligge.

Der er også en form for komfort i det velkendte. Så længe vi ikke har taget fat, kan vi stadig fortælle os selv, at vi når det senere. Den fortælling holder som regel, lige indtil endnu et år er gået.

Kom i gang med bevægelsen igen

Motion er noget af det, folk oftest lover sig selv og oftest udsætter. Vi venter på den perfekte uge, den rigtige træningsplan eller det nye par sko. Imens ruster vanen til.

Sandheden er, at det næsten aldrig kræver den store plan. En gåtur efter aftensmaden eller en fast aftale med en ven tæller mere end en ambitiøs plan, der aldrig bliver til noget. Det handler om at få den første tur i kalenderen, ikke om at ramme rigtigt fra dag ét.

Ryd op derhjemme, ryd op i hovedet

Der er en grund til, at et rodet hjem tit følges af et rodet hovede. Bunkerne i entréen og skuffen der ikke kan lukke, fylder mere mentalt, end vi går og tror. Vi ser dem hver dag uden rigtig at gøre noget ved dem.

Her hjælper det at tænke småt. Én skuffe, én hylde, én kasse ad gangen. Når først noget er ryddet, giver det ofte lyst til at tage det næste, og pludselig er der luft et sted, hvor der før var kaos.

Her er nogle af de ting, mange af os udsætter alt for længe:

  • At komme i gang med at bevæge sig regelmæssigt igen.
  • At rydde op i papirer, skuffer og alt det der hober sig op.
  • At bestille den tid vi har tænkt på i månedsvis.
  • At tage den samtale vi ved vi skylder et menneske.
  • At få set nærmere på noget ved kroppen, vi har vænnet os til at overse.

Det du længe har tænkt på at få set nærmere på

Det sidste punkt er værd at stoppe op ved. Mange går rundt med en hudting, de har tænkt på i årevis, et ar efter en gammel skade, mærker efter uren hud eller noget der bare har irriteret dem hver gang de ser sig i spejlet. Det er ikke akut, og derfor bliver det aldrig prioriteret.

Men netop fordi det ikke haster, kan det ligge og fylde i det stille. Nogle hudforandringer kan behandles med metoder som CO2-laser, mens andre ikke bør røres uden en fagpersons vurdering. Derfor er første skridt ikke at bestille en behandling, men at få det set af nogen der ved, hvad de kigger på. Vil man videre, kan man for eksempel få CO2-laser mod ar vurderetReklamelink af en autoriseret behandler frem for at gætte selv.

Er man i tvivl om, hvad de forskellige muligheder overhovedet dækker over, kan det hjælpe at orientere sig først. En uafhængig oversigt over kosmetiske behandlingerReklamelink gør det lettere at forstå, hvad der findes, og at tjekke behandleres autorisation, inden man tager stilling.

Det handler ikke om at ændre sig for andres skyld. Det handler om at få taget stilling til noget, man alligevel går og tænker på, i stedet for at lade det køre videre på den usynlige liste.

Giv tid til de nære relationer

Den sværeste ting at udskyde er også den vigtigste. Vi tror, vi altid kan ringe til vennen eller besøge familien i næste måned. Men de nære relationer lever af de små, gentagne kontakter, ikke af de store planer vi hele tiden flytter.

En besked, et opkald eller en aftale om kaffe koster næsten ingenting og betyder alligevel meget. Måske er det netop dét, der er det egentlige argument mod at udskyde: at tiden med de mennesker, der betyder mest, ikke kommer igen, hvis vi bliver ved med at vente på et bedre tidspunkt. Så måske er det bedste tidspunkt at tage fat, det her ret ordinære øjeblik, hvor du lige har tænkt tanken.