Fredag d. 28. november 2025 gik danskerne endnu en gang shop-amok i jagten på de bedste tilbud. Black Friday har for længst bidt sig fast som årets største handelsdag, og i år blev der sat nye rekorder, da milliarder af kroner skiftede hænder på alt fra elektronik til vinterjakker. Overalt fyldtes både fysiske butikker og onlinebutikker med ivrige forbrugere, der ikke ville gå glip af de største rabatter.
Men hvad er det, der får danskerne til at kaste sig ind i shoppingfeberen år efter år? Og hvordan forbereder butikkerne sig på denne forbrugsfest, hvor både logistiske udfordringer og markedsføring når nye højder? Bag de opsigtsvækkende tal lurer også bekymringer om overforbrug, klimabelastning og bæredygtighed – temaer, der i stigende grad fylder i debatten, når rabatjagten ruller.
I denne artikel dykker vi ned i Black Friday 2025 og ser nærmere på, hvad der driver danskernes shoppinglyst, hvordan butikkerne håndterede presset, og hvilke konsekvenser forbrugsfesten har – både for klimaet, økonomien og den enkelte dansker.
Black Friday sætter nye rekorder i Danmark
Danskerne gik endnu en gang shop-amok, da Black Friday 2025 ramte landet med fuld kraft. Ifølge tal fra Nets blev der sat ny omsætningsrekord, da danskerne tilsammen brugte over 3,5 milliarder kroner på én enkelt dag – en stigning på hele 12 procent i forhold til sidste års allerede imponerende salgstal.
Både online og i de fysiske butikker blev der handlet igennem fra tidlig morgen til sent ud på aftenen, og flere store kæder kunne melde om udsolgte varer allerede i løbet af formiddagen.
Årets Black Friday blev dermed endnu et bevis på, at danskerne har taget den amerikanske shoppingtradition til sig og formår at løfte forbruget til nye højder, når de gode tilbud lokker.
Hvad lokker danskerne til at shoppe igennem?
Det er især kombinationen af markante prisnedsættelser, begrænsede tilbud og en intens markedsføring, der får danskerne til at gå shoppe-amok på Black Friday. Mange butikker og webshops starter deres kampagner flere uger før selve dagen, hvilket skaber en følelse af forventning og pres for ikke at gå glip af de bedste tilbud.
Sociale medier og nyhedsbreve bugner med reklamer og “køb nu, før det er for sent”-budskaber, som pirrer danskernes nysgerrighed og købelyst.
Samtidig oplever mange en slags kollektiv stemning, hvor det næsten bliver en tradition at deltage i rabatjagten – enten alene hjemme foran computeren eller sammen med venner og familie i butikkerne. For mange er Black Friday derfor ikke kun en mulighed for at spare penge, men også en social begivenhed, hvor man sammen kan fejre at have gjort et kup.
Butikkerne forbereder sig på årets vildeste dag
Allerede flere måneder før Black Friday gik de danske butikker i gang med at lægge strategier for, hvordan de kunne håndtere det massive rykind af tilbudsjægere. Lageret blev fyldt op, ekstra personale blev indkaldt, og der blev gjort klar med udvidede åbningstider og særlige køsystemer.
Mange butikker satsede desuden stort på at kombinere de fysiske oplevelser med digitale løsninger, så tilbuddene kunne nå ud til både de ivrige morgenkunder foran butikkens dør og de mange, der sad klar bag computerskærmen.
Der blev investeret massivt i markedsføring – både på sociale medier, i nyhedsbreve og med store bannere i gadebilledet – og forberedelserne inkluderede minutiøs planlægning af alt fra logistik til kundeservice, så ingen skulle gå forgæves efter årets mest eftertragtede varer.
Onlinehandel vs. Fysiske butikker: Hvem løb med sejren?
Selvom de fysiske butikker igen i år oplevede lange køer og fyldte gågader, var det internettet, der løb med sejren på Black Friday 2025. Ifølge tal fra Dansk Erhverv blev størstedelen af omsætningen skabt online, hvor danskerne i ro og mag kunne klikke sig gennem de mange tilbud fra sofaen.
Flere butikker beretter om rekordstor trafik på deres webshops allerede fra midnat, og mange danskere foretrak at undgå trængslen og i stedet shoppe på mobilen.
Dog viser tallene, at især elektronik- og tøjbutikker i de større byer stadig havde travlt, men den hurtige levering og de nemme returmuligheder online tiltrak endnu flere kunder end tidligere år. Dermed er tendensen fra de seneste år kun blevet forstærket: Onlinehandlen vinder fortsat terræn, selvom de fysiske butikker stadig har deres trofaste publikum.
Forbrugsfest eller overforbrug – eksperternes bekymringer
Selvom Black Friday giver danskerne mulighed for at gøre et kup, vækker årets rekordhøje forbrug også bekymring blandt eksperter. Flere økonomer og forbrugerpsykologer peger på, at den voldsomme shopping kan være udtryk for et overforbrug, hvor mange lader sig rive med af tilbudsjagten og køber varer, de reelt ikke har brug for.
Ifølge forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen risikerer nogle forbrugere at lade sig forblænde af store besparelser og miste overblikket over deres egen økonomi.
Hun understreger, at selvom gode tilbud kan være fristende, kan det føre til øget gæld og økonomisk pres hos enkelte familier. Samtidig advarer flere eksperter om, at den stigende forbrugskultur kan have negative konsekvenser for både den enkeltes økonomi og samfundet som helhed, hvis trangen til at købe nyt hvert år tager overhånd.
Klimabelastning og bæredygtighed i rabatjagten
Den massive shoppingaktivitet under Black Friday har ikke kun økonomiske og sociale konsekvenser, men også en betydelig klimapåvirkning, som ofte overses i jagten på de bedste tilbud. Når millioner af danskere klikker varer hjem eller slæber poser ud af butikkerne, stiger både produktionen og distributionen af varer markant.
Det betyder øget energiforbrug, flere transporter på vejene og et større pres på logistiksystemerne – alt sammen medfører en stigning i CO₂-udledningerne. Særligt onlinehandlen, som har oplevet stor vækst, bidrager til denne belastning; varer sendes over store afstande, ofte frem og tilbage ved returneringer, hvilket øger det samlede klimaaftryk yderligere.
Samtidig tyder undersøgelser på, at mange Black Friday-køb er impulskøb, som hurtigt ender i skuffer, skabe – eller i værste fald som affald.
Flere eksperter peger derfor på, at rabatjagten risikerer at undergrave de fremskridt, der ellers gøres for at fremme bæredygtig adfærd og et mere cirkulært forbrug. Trods et stigende fokus fra både forbrugere og virksomheder på bæredygtighed, bliver budskabet ofte overdøvet af de aggressive markedsføringskampagner, der lover store besparelser.
Nogle brands forsøger dog at gå imod strømmen med kampagner, der opfordrer til omtanke, genbrug og ansvarligt forbrug, men disse initiativer drukner let i den generelle forbrugsrus. Klimabelastningen forbundet med Black Friday har derfor sat gang i en bredere debat om, hvorvidt vi som samfund bør revurdere værdien af de store udsalgsdage og i højere grad fremme en mere bæredygtig forbrugskultur, hvor kvalitet og lang levetid sættes over kvantitet og hurtige køb.
Sådan oplevede danskerne Black Friday 2025
For mange danskere var Black Friday 2025 en dag præget af både spænding og stress, hvad end de stod i kø foran butikkerne fra de tidlige morgentimer eller sad klar med fingeren på bestil-knappen derhjemme.
Få mere information om Black Friday 2025 går amok ved at besøge black friday.dk
.
Flere forbrugere fortæller, at de havde planlagt deres indkøb nøje i ugerne op til, og mange brugte apps og hjemmesider til at holde øje med de bedste tilbud. På sociale medier delte tusindvis deres oplevelser, fra jubel over store besparelser til frustration over udsolgte varer og lange ventetider på leveringer.
Særligt de unge danskere kastede sig over elektronik og mode, mens børnefamilier jagtede gode priser på julegaver. Trods travlheden oplevede mange også en følelse af fællesskab – både i de fyldte butikscentre og i de digitale shoppingfællesskaber, hvor tips og links blev delt i stor stil.
